FODBOLDFEBER: BIDT AF FODBOLD
Albin Johannes Vognsen og Peter Jon Hansen er begge fodboldspillere. Og de er nogle af de bedste i Danmark. For selv om Albin Johannes Vognsen sidder i kørestol og Peter Jon Hansen har cerebral parese, er det ikke nogen hindring for at dyrke deres store lidenskab.
Fodbold er en folkesport. Vi spiller det i parker, på skoler, på parkeringspladser, og de fleste af os har på et tidspunkt spillet en fodboldkamp. Reglerne og de fysiske rammer kan med få ændringer tilpasses, så det er muligt for alle at spille fodbold uanset fysisk formåen. Når Albin Johannes Vognsen spiller fodbold, sker det i en specialbygget elektrisk kørestol, hvor hurtighed og koordination er altafgørende. Når Peter Jon Hansen spiller CP-fodbold, holder han en velfortjent pause fra “raskverdenen” og føler, at han passer ind både fysisk og socialt. 
Peter Jon Hansen, 34 år, CP-fodbold.
Fodbolden gør mit liv perfekt
Fodboldfeberen har haft fat i 34-årige Peter Jon Hansen, siden han startede i Husum Boldklub som 7-årig, men efter nogle år begyndte det at blive svært at følge med de andre spillere.
– Jeg følte ikke, at jeg kunne bidrage nok på fodboldbanen i forhold til mine holdkammerater, og jeg havde den opfattelse, at hvis jeg ville noget med sport, kunne det ikke være inden for fodbold.
Peter Jon Hansen begyndte i stedet til svømning, men der gik ikke lang tid, før han blev kontaktet om en ny klub i Måløv for børn og unge med CP (cerebral parese).
I dag er han aktiv på landsholdet i CP-fodbold, spiller i den ambitiøse klub FC Storebælt og i den lokale almenklub.
Hvad er dine ambitioner med sporten?
– FC Storebælt skal deltage i Champions League i september, og det glæder jeg mig til. Og så skal vi næste år i gang med kvalifikationen til VM. Det vil jeg virkelig gerne have med. Jeg er jo 34 år, så jeg ved ikke, hvor mange år jeg har tilbage som spiller. Jeg er stadig frisk nok til at kunne spille, og jeg føler, at jeg kan bidrage med noget til de unge spillere og give min erfaring videre. Det er en stor motivation for mig at give videre, men så længe jeg kan bidrage med noget på banen, holder jeg mig til det. På sigt vil jeg meget gerne være træner.
Hvad er det største, du har oplevet?
– De to EM-slutrunder i Skotland 2010 og Portugal 2014 var kæmpe oplevelser. Men Portugal var noget særligt, fordi min familie kom ned og så det. Det var kæmpestort at få lov at dele det med min kone og mine børn, så de kan forstå, hvad man går igennem. Danmark er højt rangeret i verden. Vi ligger omkring nr. 18 ud af 80 hold, men mange lande spiller på professionelt plan. Mit absolut dårligste minde er en turnering, hvor vi lige præcis ikke kvalificerede os til VM i Argentina. Den oplevelse ville vi gerne have haft.
Hvordan har fodbolden udviklet dig?
– Nu er jeg ikke den, der har haft mindst selvtillid i forvejen, men fodbolden har alligevel styrket min selvtillid og gjort mig meget social. Der var en kort periode, hvor vi skulle til EM i Holland i 2018, hvor jeg skulle have været med, men måtte trække mig på grund af arbejde og familie. Der følte jeg, at nu var det tid til at stoppe. Men jeg kunne mærke, at jeg ikke var færdig. Fodbolden gav mig så meget, og det gør det stadig. Bådet spillet og det sociale er svært at slippe.
Hvad betyder det for dig at dyrke CP-fodbold?
– At man har nogen, man kan se sig selv i og omvendt. Det betyder rigtig meget. Jeg lever en tilværelse med ikkehandicappede til hverdag. Jeg går på arbejde som butikschef, jeg har min familie. Men nogle gange er det rart at komme lidt væk. CP-fodbolden er en kasse, jeg passer rigtig godt i. Det er det, der har gjort, at jeg ikke har faldet ned i et sort hul. Fodbolden og det, at jeg har kunnet finde en hylde, jeg passer perfekt ind i, gør, at jeg føler, at mit liv er perfekt.
